Da 31-årige X sidste år befandt sig i sit livs tredje,
langvarige depression, anbefalede lægen en ny form for terapi. Det
lød som en værre gang hokus-pokus, men ved hjælp af tankefeltterapi
fandt X ind til det sted, som hendes depressioner ud-sprang af.
Af Gertrud Baun
"Det lyder måske mærkeligt, men jeg var så træt, at jeg ikke orkede
at begå selvmord. Jeg havde simpelthen ikke kræfter til at udtænke
den mest smertefri metode".
Det lyder faktisk mærkeligt. I hvert fald for dem, der ikke har
prøvet at have en depression. Men det mest mærkelige er at forsøge
at forbinde de triste udsagn med den energiladning af en kvinde, der
lige har udtalt dem. Øjnene stråler, det lyse hår skinner og
kinderne har glød. Ikke desto mindre omtaler 31-årige markedsøkonom
X den tilstand, hun befandt sig i for blot måneder siden.
Da lå hun apatisk i sin seng og kunne ikke mere. Verden havde været
ualmindeligt hård på bare tre uger. Først døde hendes morfar, som
hun var tæt knyttet til. Ugen efter var det forbi med kæresten og
ugen efter igen kom fyringen fra et job, hun kort forinden var
flyttet fra Århus til København for at bestride. Men det var såmænd
bare toppen af isbjerget. Inden da var gået to år med tre aborter,
to gange jobskifte og en pinefuld skils-misse fra hendes mand gennem
ni år. Så i og for sig er det ikke spor mærkeligt, at X var nået
dertil, hvor hun ikke orkede mere.
Aborterne var dråben /Voksede fra hinanden
"Da depressionshelvedet ramte denne gang, havde jeg været på medicin
i et par måneder, og det var kun et år siden, jeg sidst befandt mig
i det sorteste hul. Da havde jeg netop besluttet at gå fra min mand
og havde også sagt mit job op. Så der stod jeg - uden mand, uden job
og uden lejlighed. Hvis det ikke havde været for mine veninder i
Århus, så tror jeg faktisk ikke, jeg havde været her nu", siger
X stille. En af veninderne skaffede X en lejlighed, og to
andre satte hende ind i en bil og kørte rundt til loppemarkeder og
købte møbler. "De sørgede for, jeg kom på plads og fik noget at
spise", fortæller hun smilende og ryster lidt på hovedet.
Skilsmissen kom som kulmination ovenpå tre traumatiske forsøg på at
få et barn. X blev let gravid. Tre gange var hun gravid den
vinter. Og blev hver gang indlagt akut med blødnin-ger i bughulen,
fordi fosteret havde sat sig uden for livmoderen. "Alle tre gange
var det øn-skebørn, så det var hårdt - især for mig - men vi var nok
allerede ved at glide fra hinanden. Vi prøvede parterapi og jeg gik
selv til psykolog på grund af aborterne. Der nåede jeg frem til, at
jeg måtte forlade Hasan. Men det tog mig lang tid at komme til den
erkendelse, for jeg følte lede ved mig selv over at gøre en anden så
ondt".
Hasan er vokset op i Schweiz, men han og X mødtes i Tyrkiet,
hvor de begge arbejdede som rejseledere. X boede i Kusadasi fra
hun var 19 til hun var 21 år. Der havde hun sin første depression,
som hun tilskrev chokket over mødet med en anden kultur, og blev be-handlet med medicin i et år. Senere flyttede parret til Danmark
og giftede sig for at Hasan kunne få lov at blive. "Han taler
perfekt dansk og har skabt sig en fantastisk karriere her i Danmark,
så det var ikke kulturforskelle, der var vores problem. Vi var bare
så unge, da vi giftede os, og jeg tror ikke, der er andet at sige,
end at vi ikke passede sammen længere. Gud-skelov er min ex-mand det
mest rummelige menneske på jorden, så der har ikke været et ondt ord
imellem os".
Tanke-…hvad-for-noget-fup
Den første tid på egne ben blomstrede X op. Fik nyt job inden
for personalerekruttering og havde det som en sommerfugl, der var
kommet ud af puppen. Indtil filmen knækkede nog-le måneder senere og
al energi forsvandt. Chefen, der ellers satte stor pris på hende,
sagde, at det ikke kunne blive ved at gå. I den periode prøvede
X healing og meditation og fik ordineret antidepressiv medicin.
Men Århus klemte over hovedet, og humøret vendte så småt tilbage, da
en spændende jobmulighed viste sig i København. I et stort, smart
rekrutterings-firma, hvor det var okay at kalde sin kollega for 'bitch'.
Bare sådan i 'sjov'. Det var den hidtil største kulturforskel, den
tidligere rejseleder havde oplevet, og hun bad et par gange en
kolle-ga tale pænere til sig. Med begrundelsen "der har været for
mange fejl" blev X fyret efter to måneder. Samtidig med at hun
mistede sin morfar og sin nye kæreste i København.
Veninderne i Århus var langt væk denne gang, men heldigvis brugte
X den allersidste reserve på at slæbe sig ned til sin nye, unge
læge. Han mente ikke, at hverken mere medicin eller terapi kunne
hjælpe hende, men sagde: "X, jeg har hørt fra andre depressive
patienter om noget, der hedder tankefeltterapi. Jeg ved ikke, hvad
det er, og det er ikke under sygesik-ringen, så du skal selv betale,
men jeg synes, du skal prøve. Du har intet at miste!". Så stak han
hende et stykke papir med en internetadresse.
X gik skeptisk hjem og tændte computeren. "Under min depression
har jeg hele tiden be-varet en lille humoristisk djævel indeni, og
nu sad jeg bare og smågrinede af den her nye tera-piform og tænkte
hvad fanden, den ene kan vel være lige så fuld af fup som den anden,
så jeg ringer til den nærmeste". Det var tankefeltterapeut Hanne
Olesen Madsen, som prompte sag-de: "Jeg kan godt hjælpe dig, men der
er én betingelse. Du bliver nødt til at trappe helt ud af medicinen
først". X havde haft to depressioner tidligere i sit liv, hvor
hun også tog medi-cin, i Tyrkiet og under et ubehageligt jobforløb,
men selvom det tydeligvis ikke virkede denne gang, var hun ret
nervøs over at slippe den. Lægen sagde ok, og hun gjorde det på 14
dage.
Jeg kan da ikke sådan lige nynne / Skepsis og flugttanker
X er ved at boble over af latter, når hun fortæller om sine
flugttanker ved det første besøg hos Hanne "Vi sludrede først i 20
minutter om alt, hvad der var sket. Så sagde Hanne, at vi skulle
tage én ting ad gangen, og bad mig om først at fremkalde følelsen
fra, da jeg blev fyret. Det var ikke svært. Jeg var stadig så vred
og skuffet og begyndte at tudbrøle".
Hele tiden, mens X græd og snakkede, bankede terapeuten med
fingrene på nogle punkter på Xs ansigt, hænder og overkrop. "Hun
sad på en stol ved siden af mig, og pludselig bad hun mig om at
følge hendes fingre rundt i luften og bagefter nynne i fem sekunder.
Det ka' jeg da ikke, protesterede jeg. Jo, du kan, sagde Hanne lige
så roligt til mig, det er noget med at få begge hjernehalvdele med,
nyn første strofe af den med kattekillingen. Bagefter skulle jeg
sige på en skala fra et til 10, hvor vred jeg var over fyringen, og
sagde 10. Det virkede ret ho-kus-pokus-agtigt, og jeg tænkte, hun er
godt nok mærkelig. Måske man bare skulle løbe sin vej". Men X
mærkede en virkning. Efter lidt mere bankeri gentog proceduren sig,
og nu sagde X til sin egen overraskelse fem på sin egen
vredesskala. "Til sidst følte jeg slet ikke vrede mere. Det sivede
ud af mig".
Da hun gik hjem efter første behandling, tænkte hun: Jaja! Godt nok
kan jeg tænke på min ekskæreste uden at få tårer i øjnene, men
hvornår ramler det? Hun var vanvittigt træt og sov resten af dagen.
X var stadig skeptisk, da hun mødte op igen to dage senere og
fik ar-bejdet med sorgen over sin morfar og skilsmissen. Alligevel
mærkede hun en byrde lette.
Der har du årsagen til dine depressioner
"Tredje gang blev det vildt. Vi talte om, hvorfor det påvirker mig
så meget, når nogen råber eller hidser sig op. Jeg husker ikke
hvordan, men pludselig kom vi til at tale om min far. Og så kom det
bare …" X tøver lidt som for at se, hvordan journalisten mon vil
reagere på det, hun nu vil sige. Her midt i formiddagsteen. "Hanne
nåede at se det, og greb en pude, som hun klaskede op foran min
mund, og så skreg jeg fuldstændig afsindigt. Det var voldsomt. Det
er den eneste gang, Hanne er holdt inde med at banke. Hun strøg mig
over ryggen og sagde, det var ok. Da jeg bagefter sad helt
sammensunket i stolen, lød det stille og bestemt fra hende: "Dér har
du grunden til dine depressioner". Inden X gik, havde Hanne fået
hende helt til ro igen. "Men jeg havde det som om, jeg var kørt over
af en bus. Jeg sov til næste morgen, hvor det føltes som at have
tømmermænd. Men dagen efter igen vendte kræfterne tilbage. Jeg var
så smækfuld af energi og flyttede om i hele min lejlighed".
Xs forældre blev skilt, da hun var 12 år. Hendes far havde
forretning og var aldrig hjem-me. Alligevel forlangte han at beholde
X eller hendes bror, da moren ville skilles. Valget faldt på
X, fordi hun var den ældste og bedst ville kunne klare sig selv.
Men det var svært at klare en diktatorisk far, der den ene dag gav
1000 kroner til nyt tøj og den næste delte lus-singer ud, så det
sortnede for øjnene. Og det var svært at manøvrere igennem regler,
man ikke altid vidste, var der. Drak man det sidste mælk i
køleskabet, kunne det give stuearrest i tre måneder. Der var
restriktioner på alt fra gymnasiefester til brug af telefonen. Også
når X ville tale med sin mor eller bedsteforældre. Da X var
17, tævede han hende en aften, så hun var blå i den ene side af
ansigtet. Kort efter flyttede hun hjemmefra. "Men det, der står
klarest, er, når han stillede sig helt hen til mig og råbte som en
sindssyg ind i mit ansigt, mens pegefingeren bankede mig i brystet.
Jeg var simpelthen så pissebange for ham. Og det var det, der
pludselig væltede frem henne hos Hanne, da vi kom til at tale om,
hvorfor jeg hader, folk råber".
Giv slip på din far
Ved næste behandling, sagde Hanne, at X mentalt skulle give slip
på sin far. "Hun bad mig om at blive vred og skrige igen. Jeg gloede
bare på hende med store øjne og sagde, at det ku' jeg da ikke. Det
var jo ikke noget, jeg havde gjort med vilje. Så tog Hanne selv en
pude og gav sig til at skrige vildt ind i den. Jeg syntes, det
virkede åndssvagt og måtte tvinge mig i gang, mens Hanne bankede på
mig. Men pludselig kom det naturligt. Gråd og snot stod ud af mig,
mens jeg skældte min far ud, sagde han var et forbandet svin, og at
jeg ikke troede, han var klar over, hvor ondt han har gjort os. Jeg
slog ham faktisk ihjel rent visuelt - inde i mit hoved. Med en
dolk".
Fra hun flyttede hjemmefra, gik der otte år, før X så sin far
igen. I dag har hun sporadisk kontakt og har ikke i sinde at bryde
definitivt med ham. Men åndeligt talt har hun givet slip. "Der
sidder stadig lidt vrede, som sikkert aldrig går væk, men det får
slet ikke lov at fylde så meget som før".
Den sidste gang hos Hanne handlede om Xs selvværd. Hun skulle
sige højt, at hun elsker sig selv. "Først ku' jeg ikke. Jeg
reagerede helt fysisk på det. Alle hårene på mine arme stod lige op
i vejret. Så sagde Hanne, at der da heller ikke var noget at elske
ved mig. Det fik mig på andre tanker. Til sidst kunne jeg. Samtidig
fik jeg nogle billeder frem i hovedet af to per-soner. Den ene i
sort karriere-jakkesæt, perfekt og skrap, den anden en kvinde, der
maler og er lattermild". Begge var hende selv. Hanne bad hende gå i
dialog med de to kvinder, og til at begynde med var den sortklædte
hende, der bestemte det hele. Det var den X, der de sid-ste 10
år har kørt karriere og forsøgt at holde den pæne facade. "Men jeg
kunne ikke li' hende, og mens Hanne bankede, forsvandt
karrierekvinden og gav plads til den anden". Hende, der sidder i
sofaen i dag med benene trukket op under sig, og væggene fyldt med
egne malerier. Hende, der omsider har turdet kigge sig selv dybt i
øjnene og tør være tro mod sine egne fø-lelser og ønsker. Men selvom
der er godt gang i salget, vil X ikke satse på at male. Hun har
igen fået lyst til at komme ud blandt mennesker. "Det føles
fantastisk at kunne vælge sit liv helt forfra. Når jeg tænker på,
hvor jeg var for kort tid siden … ". X tror selv, hun har
oplevet terapien mere intenst og visuelt end de fleste. "Men jeg
fortæller om det vidt og bredt, for det har hjulpet mig, og jeg har
haft det så godt lige siden".
Det er nogle måneder siden, Søndag interviewede X . Siden
da har hun fået job, købt lejlighed og mødt manden i sit nye liv.
Tankefelt Terapi
Tankefelt Terapi (TFT) er en teknik til hurtig eliminering af alle
former for følelsesmæssigt ubehag. Den anvendes typisk mod angst,
depressioner, traumer og fobier. Terapiformen kombinerer Østens
viden om kroppens energibaner med psykologisk samtaleterapi. Det er
de samme energibaner eller me-ridianer, som anvendes i behandling
med akupunktur, men der benyttes ikke nåle. Teknikken består i, at
terapeuten banker let med fingrene på specifikke energipunkter
forskellige steder på ansigt, hænder og overkrop samtidig med, at
klienten tænker på sit ubehag. Under behandlingen anvendes en særlig
spørgeteknik og der bankes i en særlig rækkefølge alt efter
problemets karakter.
TFT kom til Danmark for tre år siden, men er udviklet i 1980 af den
amerikanske psykolog Dr. Roger Callahan. Han var en af pionererne
inden for hypnoseforskning i USA og har hele sit liv været optaget
af at finde nye, mere effektive behandlingsmetoder mod psykiske
problemer. Han var indimellem træt af de langvarige
behandlingsforløb inden for traditionel samtaleterapi, hvor klienter
kom frem til en dyb forståelse af problemer og deres årsager, men
alligevel ikke formåede at slippe irrationelle tanker. I 1980 havde
han gennem halvandet år arbejdet med en kvinde, der led af svær
vandskræk. Han havde blandt andet forsøgt med hypnose og
adfærdsterapi. Kvinden beskrev sin skræk som siddende i maven, og da
han vidste, der går en energibane fra et punkt under øjet til maven,
forsøgte han sig med at banke under hendes øje, mens hun tænkte på
sin frygt. Det kurerede hende, og efter intensiv forskning kunne han
fremvise forsøg, der viste at alle former for emotionelt ubehag
kunne helbredes ved at banke de rette steder på kroppen i den rette
rækkefølge.
Uddannelsen i TFT retter sig mod psykologer, læger, terapeuter og
andre, der arbejder med mennesker. TFT-uddannelsen forestås i
Danmark af Lars Mygind, som oplyser, at 80 procent af klienterne
oplever en forbedring og 30 procent slipper helt af med deres
problem.
Stor skepsis men god virkning
Hanne Olesen Madsen, 44, forstår godt X og andre klienters
skepsis. Hun syntes også selv, det lød som noget 'hokus-pokus', da
hun første gang hørte om Tankefelt Terapi - også kaldet TFT. ”I
Tankefelt Terapi arbejder man med at justere uhensigtsmæssige
tanker. Ved eksempelvis fobier er vores tanker forstyrrede, og det
forsøger man at rette op på ved at banke let på kroppens
energibaner, mens man arbejder med klientens negative tanker. Derved
ændres og justeres vores følelser, tanker og kropslige tilstand
stille og roligt. Man kan sammenligne det lidt med en radio, der
skal finindstilles til den rigtige kanal”.
Det er nu fire år siden, Hanne Olesen Madsen selv blev
'finindstillet'. På det tidspunkt var hun sygemeldt ovenpå et
stressende arbejdsforløb hos Røde Kors. Så blev hun overtalt til at
deltage i et Tankefelt Terapi-kursus hos nordmanden Mads Uldal.
Siden har hun været overbevist. "På kurset så jeg jo folk med
højdeskræk kravle op af stiger og jeg mærkede selv nogle negative
følelser sive ud af kroppen, når jeg var i behandling". Hanne, der
både er uddannet pædagog og kropsterapeut, besluttede selv at blive
Tankefelt Terapeut og tog uddannelsen. Siden har hun jævnligt
bistået Lars Mygind, der førte uddannelsen til Danmark i 2002.
Og antallet af klienter stiger. Trods skepsis. "For nylig behandlede
jeg en mand, der led af en depressi-on. Han indledte hver behandling
med at stille mig en bunke af mistænksomme spørgsmål og mente selv,
at det var togturen, der gjorde, at han fik det bedre. Til sidst
sagde jeg til ham, at han måtte tro lige, hvad han ville, jeg var
sådan set ligeglad - hovedsagen var, at han kom ud af sengen og
havde væ-ret i havnen og hive båden frem. Og blev rask".
For Hanne selv er der ikke længere noget 'hokus-pokus' ved Tankefelt
Terapi. "Som kropsterapeut ved jeg jo, at irrationelle følelser og
ubehag lagrer sig i kroppen og sidder og blokerer. Derfor er det
fuld-kommen logisk at arbejde med krop, tanker og følelser på én
gang. Og jeg har endnu ikke haft nogen klienter, der ikke fik det
bedre. Jeg har lige behandlet en pige med eksamensskræk. Hun skulle
komme fem gange, havde vi aftalt. Hun var færdig efter én. Men så
let går det ikke altid. Det er vigtigt, at man har noget viden om
terapi i forvejen. Man skal kunne rumme og hjælpe folk, der går
gennem nogle svære processer".
Hanne Olesen Madsen er netop blevet færdig med en videreuddannelse i
coaching, og er assisterende underviser på den nye Tankefelt
Coach-uddannelse (TFC) i København. "Inden for coaching arbejder man
ud fra den ide, at folk er eksperter i deres eget liv og selv kender
alle svarene. Det handler bare om at stille de rigtige spørgsmål. Og
kombineret med Tankefelt Terapi er det effektivt og nænsomt”.
|
