Meditation
 
Lindring: Meditation som smertebehandling
Jyllands-Posten 23. marts 2004, 8. sektion, side 2

Et kursus i meditation har givet en gruppe skleroseramte mere ro, større tolerance og en større accept af sygdommen. Kurset er ikke et alternativ til det etablerede behandlersystem, men et supplement.

Af Maj Munk 
 

Ti skleroseramte samlet til meditation for femte gang. Alle melder de om positive virkninger af meditationen. Forrest t.v. Kirsten Beyer Olrik, der fik konstateret sklerose for fire år siden, t.h. læge og psykoterapeut Janne Helle.Foto: TORBEN STROYER

De sidder i en rundkreds med lukkede øjne og hænderne i skødet. De lytter til den beroligende stemme, der beder dem fokusere på deres åndedræt og lade tankerne dvæle ved enkelte kropsdele. Ti skleroseramte er til meditation i Skleroseforeningen i Valby. Det er femte gang, de er samlet, og alle melder de om positive virkninger af meditationen. De har fået mere ro i tilværelsen, er blevet bedre til at fokusere på noget andet end smerterne og oplever en større tolerance over for omverdenen. Kirsten Beyer Olrik er 48 år. Hun fik konstateret sygdommen for fire år siden og har haft svært ved at acceptere, at hun er syg. »Sygdommen har gjort, at jeg er blevet langsommere til mit arbejde. Det stresser mig og gør mig ked af det. Meditationen har gjort, at jeg har lettere ved at finde ro,« siger hun. Hun er i medicinsk behandling og modtager fysioterapi, men hun er ikke tilfreds med den behandling, hun modtager i det etablerede behandlersystem.

Et helt menneske
»Jeg føler ikke, lægerne ser på mig som en helhed. De koncentrerer sig om det fysiske og har en medicinsk løsning på alle problemer,« siger hun. Jon Ussing på 34 år har også sklerose. Allerede som 16-årig mærkede han første gang til sygdommen. Han er enig i, at lægerne ikke når hele vejen rundt. »De prøver, så godt de kan, men de er ikke uddannede til at tage sig af det psykiske. Meditationen har virkelig været god for mig. Jeg er blevet bedre til at mærke mig selv og få tankerne væk fra smerterne. Jeg føler mig mere levende. Det har gjort, at jeg kan være en gladere far for mine børn,« siger han.

Krop, psyke og sjæl
Det er Janne Helle, der sammen med sin mand, Stefan Helle, står for meditationen. Hun er uddannet læge, men arbejder nu som psykoterapeut. »Da jeg gennemgik lægeuddannelsen, oplevede jeg, at der ikke var fokus på det psykologiske aspekt i behandlingen af patienter. Mange læger betragter sig selv som biologer. Derfor er det vigtigt, at der er nogle tilbud, som kan forene både krop, psyke og sjæl,« siger hun. Sklerose er en sygdom, der har store konsekvenser for de mennesker, der bliver ramt. Det kan være svært at acceptere. Janne Helle mener, at det gælder om at kunne se mulighederne i stedet for begrænsningerne. »Meditationen kan styrke de skleroseramte dér, hvor de er i deres sygdom, og hjælpe dem til at acceptere sygdommen uden at stagnere. De lærer at aktivere kroppen med opmærksomheden,« siger hun. Det er Kim Engelbrechtsen, redaktør af medlemsbladene i Skleroseforeningen, som har taget initiativ til kurset.
 
Syge er nemme ofre
»Vi har en åben holdning til det alternative i foreningen, men med en sund portion skepsis. Der er mange plattenslagere, og syge mennesker er nemme ofre for den slags. Meditationen lød spændende, fordi det netop ikke er et alternativ, men et supplement,« forklarer han. Da kurset blev annonceret, var der 50 mennesker, som henvendte sig med ønsket om at deltage. Der var kun plads til ti personer, men Skleroseforeningen arbejder på at arrangere flere lignende kurser.
 
 


se mere på: http://www.nationalgeographic.dk/

 

I blad nr. 3 udgivet 27./4. 2005 skrev National Geographic på side 49
Under overskriften:

Åndelig tilstand.
Shingon buddister som Souei Sakamonto dyrker takigyo ved at messe i timevis under det iskolde vandfald ved Oiwasan Nisse-kiji-templet i Toyama i Japan. Målet er at fokusere sindet og øge bevidstheden om "selvet.
 

I 2500 år buddhister anvendt sådanne strenge metoder til at lede deres mentale tilstand væk fra destruktive følelser og hen mod en mere medfølende, lykkeligere sindstilstand.

Vestlige hjerneforskere er blevet meget interesserede i meditation på grund af de mange nye beviser på hjernes plasticitet. Kan meditation bogstavelig talt ændre ens sind?

Gennem de sidste mange år har Richard Davidson og hans kollegaer fra University of Winconsin-Madison studeret hjerneaktiviteten hos tibetanske munke både i meditativ og ikke meditativ tilstand. Forskerne havde tidligere påvist, at folk med tendens til at opleve negative følelser havde et mønster af vedvarende aktivet i områder i deres højre præfrontale bark. Hos dem, der havde et mere positivt sind, foregik aktiviteten i stedet i den venstre præfrontale bark. Da Richard Davison udførte eksperimentet på en ældre tibetansk lama, der havde erfaring med at meditere, viste det sig, at aktiviteten var lang mere udbredt i den venstre side end hos nogen anden forsøgsperson. Bedømt ud af dette forsøg alene var han kvantitativt set den lykkeligste mand i verden.

Richard Davidson testede for nylig den præfrontale aktivitet hos nogle frivillige i en højteknologisk virksomhed. Efterfølgende modtog en gruppe at dem otte ugers træning i meditation, mens en kontrolgruppe ikke gjorde. Alle deltagere fik også influenzavaccination. Ved undersøgelsens afslutning udviste de, der havde mediteret, en udtalt forskydning i hjerneaktivitet mod den venstre, mere ”lykkelige” pandebark. De samme forsøgspersoner havde også en sundere immunrespons på influenzavaccinationen. Det tyder på, at meditationen påvirkede både kroppens og sindets velbefindende.

”Man behøver ikke at blive buddhist,” siger Dalai Lama, som nøje følger det arbejde, der udføres af vestlige forskere som Davidson. ”Alle kan leve at fredeligt, meningsfyldt liv.”
 
 
 
Præstegaardsbakken 12, Thorum, 7870 Roslev, Denmark :: Tlf. 24 25 69 11 :: Fax. 97 58 52 20 :: E-mail: info@martinruby.dk
© Udarbejdet af ThiseWeb.dk